Holmehusene

Bang Nielsen A/S har som totalentreprenør opført Holmehusene som består af Holmebakken 11-17 udført i perioden november 2012 til juni 2013 og Holmehøjen 20-24 udført i perioden marts 2014 til juli 2014.

Holmehusene er nye og lækre huse i et-plan på 101 eller 121 kvm. inklusiv carport m. lille udhus tilhørende en nem lille have. Holmehusene er beliggende i dejligt nyt boligområde med masser af muligheder for at nyde den omkringliggende natur, bl.a. Gulddysseskoven med fugle og dyreliv. Gundsømagle er en mindre landsby med flere daginstitutioner, skole og indkøbsmuligheder. Kun 25 km fra Rådhuspladsen og Københavns Lufthavn.

I opførelsen af huset er der lagt vægt på en funktionel og praktisk arkitektur, hvor alle kvadratmetre udnyttes optimalt.
Huset er bygget/bygges med stor faglighed, der garanterer, at alt udføres flot og håndværksmæssigt korrekt.

Huset har en god indretning og indeholder: entre/bryggers med klinkegulv og naturgasfyr, lækkert hvidt moduliakøkken med komfur, emhætte, køleskab og opvaskemaskine. Derudover er der en lys opholdsstue, soveværelse og 2 børneværelser med parketgulve, badeværelse med fliser i brus. Gulvvarme overalt med styring i hver rum. Hvide gipslofter overalt. Der kan vælges individuelt omkring indretningen samt fliser og inventar.

Se nedenstående billeder for inspiration og se eventuel mere for yderligere information og kontakt på:http://www.holmehojsalg.dk/raekkehuse/